ART AND GALLERY

Biografi

SOPHUS VERMEHREN

Generalogi

Vermehren, Sophus, 1866-1950, maler. *28.8.1866 i Kbh., + 25.3.1950 på Frederiksberg, begravet i Dragør. Forældre: Maleren, Professor Johan Frederik (Frits) Nicolai Vermehren og Thomasine Ludvigne Grüner. ~29.11.1901 på Frederiksberg med maleren Yelva Petrea Sophie Bock (se Vermehren, Yelva), *13.2.1878 i Helsingborg, + 16.11.1980 Yelva var datter af grossere Johan Carl Emil B. og Nanna Oline Christiane Augustinus. Ægteskabet opløst.

Biografi

Sophus Vermehren fik samme særdeles grundige uddannelse som broderen Gustav. Han gik en lang årrække på Kunstakademiet, fik de samme præmier og undlod, så vidt vides, at rejse til udlandet. Brødrenes produktion fremviser dog visse forskelligheder. V. er i en vis forstand ærligere. Han tør i flere af billederne kappe forbindelsen til folkelivsmaleriet, og han fremtræder utvetydigt som borgerlig genremaler. Typisk og i mange henseender sympatisk er hans billede fra det da nyindrettede Statens Museum for Kunst, hvor en nybagt student viser antiksamlingen frem for en pige, der må være for ung til andet end at være hans søster. Belysningseffekterne er dygtigt afmalet, figurtegningen sikker og det anekdotiske tilpas diskret. Tilsvarende gælder portrætterne. Mere idyllisk er han i de landlige og landskabelige skildringer, hvor Julius Exner måske nok så meget har inspireret ham som faderen, ligesom det moralsk opbyggelige ikke er til at tage fejl af. Generelt spores dog et større malerisk talent hos V. end hos broderen, kun var han væsentligt mindre produktiv.

Uddannelse

I malerlære 3 år; Tegneundervisning hos faderen; Teknisk skole; Kunstakad. Kbh. sept. 1883-afg. maj 1892.

Stillinger og hverv

Tegnelærer ved Tekn. Sk.; ved Gustav og Sophus V.s forberedelsesskole.

Stipendier og udmærkelser

Neuhausens Ekstrapris i 1893; Bielke 1896; Serdin Hansens Pris 1900; Kunstakad. årsmed. 1.E 1900; Raben-Levetzau 1901; Akad. 1902.

Udstillinger

Charl. Forår 1891, 1893-94, 1896, 1898, 1900-03, 1907-08, 1910- 12, 1915; KE 1908, 1911; Landsudst., Aarhus 1909; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1923, 1926-27, 1930, 1932-33, 1935-37, 1941-42, 1944; Danske Kunstnerslægter, Charlottenborg 1952; Familien Vermehren Poetisk realisme gennem 3 generationer, Sønderjyllands Kunstmus. m.fl. 1977.

Værker

Portræt af litograf A. Kittendorff (Neuhausens Ekstrapr. 1893); Interiør med to personer (ml. 1881 og 1894, Stat. Mus. for Kunst); Når den syge har fået ro (Kunstakad. årsmed. og Serdin Hansens Pr. 1902); Datteren er bedt ud til aften (1902); Portræt af maleren Frederik Vermehren (udst. 1903); Et museumsbesøg; altertavle, Herborg K.; samme, Sdr. Galten K. (1914); En dreng der læser avisen for sine forældre (Sotheby's auk. 1981). Auktioner: 28.9.1925.

Nyeste kommentarer

24.10 | 09:01

Hej! Jeg har en lille bog med titlen "Tegn cirkler i sandet" af Paul Vermehre...

16.09 | 08:54

Kære hr. Axel Vermehren, jeg købte et billede af din far Martin Vermehre...

01.08 | 09:36

Vi har købt et sommerhus på Bornholm, hvor er maleri af klitter og vand fu...

28.05 | 16:59

Noget som mig