Mine lærere

M E N U

Professor Ove Malmborg Haase

Maleren Ove Malmborg Haase, der boede i Lundby - i ejendommen til højre for Coma på Lundby Hovedgade, malede flere motiver fra Møllergaarden. Blandt andet dette her.

Min mor kendte Ove Haase via Gustav Vermehren, som Ove Haase var elev af. Som medlem af Nationalforeningen for Dansk Kunst støtte min mor ofte på Ove Haase, og der blev indledt et samarbejde som medførte at jeg kunne tage timer hos Ove Haase på Kunstakademiet på Charlottenborg.

”Fordybelsens mester” blev han kaldt maleren Ove Malmberg Haase, født i 1894, og en årrække bosat ved Lundby på Sydsjælland. Han døde i Roskilde i 1989.

Han blev i 1914 elev af Gustav Vermehren på dennes malerskole i København. Malerskolen var oprettet som et alternativ til undervisningen på Det Kongelige Danske Kunstakademi som - i følge Ove M. Haase - var blevet for modernistisk!

Gustav Vermehren indprentede sine elever, at de – ved udendørs studier - altid skulle placere sig i skyggen. Farverne ville ellers blive for mørke og kunne ikke virke ved senere ophængning i købernes stuer. Dette råd har Ove M. Haase fulgt i en række billeder, hvor maleren/beskueren ser fra skyggen ud i lyset, - som netop lyser ekstra meget op på grund af kontrasten til mørket.

Blomstermaler blev han i øvrigt ved et tilfælde. I sin iver efter at afprøve sin kunnen indenfor forskellige motivkredse, kastede han sig tilfældigt over en buket roser. Han fik efterfølgende ros af sin lærer, som konkluderede, at det netop var på dette felt, at Ove M. Haase havde sin styrke.

Ove M. Haase kunne være flere år om at male et blomsterbillede. Han var afhængig af at kunne studere de rigtige blomster og måtte derfor male disse i deres ofte korte sæson. Netop derfor virker billederne sansede og fremstår som ægte dokumentation. Blandt hans mange beundrere var Dronning Alexandrine.

Sideløbende med blomstermaleriet vedblev Ove M. Haase at male landskaber og landsbymiljøer. Også portrætter og genrebilleder med figurer blev det til. På Rønnebæksholm kan der også ses eksempler på disse motivtyper.

"Fra 1968 til 1977 modtog jeg en række enetimer hos professor Ove Malmberg Haase. En række lærerige og inspirationsrige timer, der tog udspring i professor Ove Haase´s elevtid ved Gustav Vermehren malerskole". Det blev sammenlagt til 3 års uddannelse under Over Haase.

Kunstmaleren Mogens Zieler.

Mogens Zieler var min fars fætter. Fra mine første år, hvor jeg begyndte at tegne og male, var onkel Mogens straks over mig med gode og lærerige input. Således fik jeg til min konfirmation i 1964 en malerkasse med oliefarver, pensler og linolie, tørremidler og hertil lærreder af onkel Mogens og Tante Bennie.

Onkel Mogens vejledte og instruerede mig ud i kunsten og var til stor støtte og inspiration, da jeg i 1970 skulle udføre mit vindermaleri i olie på 240 x 240 cm.

Mogens Zieler blev født i København i 1905 som yngste søn af en søofficer.
Onkel Mogens - som vi kaldte ham - begyndte at male allerede som dreng. Ovenstående illustration viser hans første, vellykkede forsøg på et lærred, og fra da af var han sikker på at han ville være maler.

At H.C. Andersen var en fremragende billedkunstner, er efterhånden almindeligt kendt - Onkel Mogens opdagede det allerede i 1927!.

Onkel Mogens studerede også grafik og fresco-maleri på Kunstakademiet. Han debuterede i 1926 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Samme år blev han tilknyttet Cai M. Woels Forlag som illustrator, en funktion han efterhånden udvidede til at omfatte kontrollen med alle aspekter af bogens fysiske fremtræden: Onkel Mogens blev bogkunstner!

Efter hans egen opfattelse var bogkunstkarrieren sekundær i forhold til maleriet; når publikum kunne have den omvendte opfattelse, skyldes det nok hans bogillustrationers robuste og markante stil. Blandt de mange forfattere der blev udgivet i onkel Mogens´s fornemme udstyr kan nævnes: Walt Whitman, H. C. Andersen, Karen Blixen, F. Voltaire; også ældre værker som f. eks. de orientalske digte "Gilgamesh" og "Sakuntala", for ikke at nævne "Tusind og Een Nats Eventyr" og Æsops fabler, som han prægede med sin streg.

Onkel Mogens havde en særlig passion - han elskede den skotske sækkepibe og han spillede sublimt. Således blev han ærespiber i The Gordon Highlanders. Når onkel Mogens og tante Bennie besgøte os i vores hjem i Overgaden Oven Vandet, havde han altid sin sækkepibe med. Specielt nytårsaften berigede han os med sin fantastiske musik. Jeg blev utroligt facineret af denne musik og lytter gerne til de skotske orkestres mageløse og insiterende musik.

Onkel Mogens blev gift med Bennie i 1930.

Senere samme år rejste det unge par ud i Europa for at bese de gamle mestres værker på de store malerimuseer. Det blev lidt af et antiklimaks: Onkel Mogens følte indtrykkene som direkte hæmmende for hans egen kreativitet.

Senere mente han nok selv, at han alligevel kunne øse af erfaringerne fra denne rejse, blot tog det nogle år før indtrykkene kunne bundfælde sig til en brugbar form.

I 1939 rejste Mogens og Bennie Zieler til Fjernøsten, hvor de bl. a. besøgte Java, Bali og Celebes. Paradoksalt nok - og derfor typisk for Mogens! - var disse forholdsvis mere eksotiske påvirkninger langt mere umiddelbart frugtbare for hans skaben. I årtier efter rejsen kunne han male billeder, baseret på skitser og sin eminente hukommelse, der så ud som om de var lavet på stedet.

På dette tidspunkt blev onkel Mogens interesseret i den skotske højlandssækkepibe og dens musik. Det blev en altopslugende, smitsom passion, der i vid udstrækning influerede på hans liv og billedkunst - klik på linket for at møde "Piper Zieler". Jeg husker at han og tante Bennie i mange mange år besøgte vores hjem i Overgaden Oven Vandet, specielt nytårsaften, hvor sækkepiben kom frem ved midnatstid. En fasinerende oplevelse for os børn!

Disse "Halvtredie løve" er fra Zielers meget instruktive bog om "Løvejagt i Jylland" - et hovedværk. Dengang i fyrrerne blev de store, københavnske søndagsaviser produceret i et forholdsvist adstadigt tempo, hvilket åbnede mulighed for at bringe vellykkede og overbevisende farve-reproduktioner. Herunder en illustration af den traditionelle "dansende pinsesol", der prydede forsiden af et stort dansk dagblad.
Blandt de mange andre opgaver der blev Mogens Zieler til del, har rum- og bygningsudsmykninger en fremtrædende plads.

De følgende mange år delte Mogens og Bennie deres tid mellem lejligheden i København og et lille, men pragtfuldt sommeratelier i Sondrup ved Horsens.

Om vinteren arbejdede onkel Mogens med grafik og bogillustrationer, mens sommeren gik med rideture i landskabet, skitsering, maleri, og tegninger som Bennie kunne lægge til grund for de billedtæpper, hun vævede, og som blev et berømt supplement til hendes mands allerede legendariske lærreder. Det smukke, kuperede terræn omkring Horsens Fjord med de mange småskove leverede inspiration til Zielers mange skov-billeder, og billeder af de vilde dyr og planter.
Onkel mogens og tante Bennie levede lykkeligt sammen med deres dyr og mange venner til godt ind i halvfjerdserne, hvorefter livet ikke længere var særlig nemt.

Onkel Mogens havde meget svært ved at forholde sig til at han skulle herfra, fordi han havde så meget at leve for. Han følte, at han stadig var midt i en læreproces, så meget endnu han gerne ville forstå, der var så meget han gerne ville give. Generøsiteten var et fremherskende træk hos ham.

Engang i de gode år sagde onkel Mogens i et interview med journalisten C. F. Garde, at han med sin kunst ville vise, at glæden er større end sorgen. Og ingen vil nægte, at hans billeder for langt størstedelens vedkommende udstråler vitalitet og livsglæde. Men selv om han kunne synes nær det høje mål, tog sorgen alligevel magten i hans liv. Nemesis var grum. Han mistede Bennie under dramatiske omstændigheder, et tab han aldrig forvandt, og i hans sidste år svigtede både glæden og den skabende evne ham, indtil han syg og udmattet døde i 1983.

Men den uudtømmeligt rige fond af kunstnerisk skaberglæde som han i sine billeder og bøger efterlod os andre - den vil altid bestå!

Filmen om maleren Mogens Zieler (1905-1983) viser sammenhængen mellem kunstnerens arbejder og hans hverdag i atelieret både i København og i Jylland. Man møder ham først og fremmest som maleren med lune og paradoksale indfald, og ser hans evne til at bygge billeder op ved hjælp af rige erfaringer, sjældne erindringer om livet og om alle tiders og andre kulturers kunst, samt alvoren bag hans morsomheder. Zieler arbejder også som illustratorer og med dekorative arbejder. Han er meget glad for sin sorte kat. Filmen - der er lavet af Kristian Begtorp er fra 1959 i farver, men udført som stumfilm. Se den her.